Overtog lidt af en opgave!

Overtog lidt af en opgave!

Vi blev kontaktet af vagthavende hos JRCC, som spurgte om vi kunne overtage en Grand Banks motor Yacht med motorstop ud for Liseleje fra DSRS i Lynæs, da de havde motorproblemer. De havde lige fået service med filterskift, men det formodes at der var kommet luft i systemet.
Det er lidt af en tur på ca. 32 sm, hvor turen alt i alt kom til at tage godt 5 timer, men folkene var som altid friske.
Det var en motorsejler på 48 fod og en vægt godt 30 tons, så Rescue Kronborg synede ikke meget ved siden af dem. De 4 folk ombord havde smidt anker små 2 sm ud for Tisvilde Hegn, tæt på Liseleje og fordrev ventetiden indtil vi ankom efter en god times sejlads fra Helsingør, bla. med at melde sig ind i vores lille exklusive klub.
En trosse ombord og så den langsommelige tur til Gilleleje Havn for reparation.
Det var en hård tur, både for båd og folk, så der var absolut god grund til at tanke den tomme Rescue Kronborg op efter sen ankomst til Helsingør Nordhavn.
Vi blev enige om at det var max. tonnage båden kunne klare og alene pga. det gode vejr.

Station: 
Udrykning: 
Fredag, 14. juli 2017 - 17:25
Hjemkomst: 
Fredag, 14. juli 2017 - 22:29
Bådfører: 
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
Værns fælles kommando
Båden bugseret til: 
Gilleleje Havn
Medlem: 
Ja