Grundstødning i Roskilde fjord
Midt under vores Reddermøde blev vi adviseret af JRCC om en 28 fods sejlbåd (Lynæssejlbåd) var gået på grund ved Jyllinge.
Da det var under Reddermødet var der ingen problemer med at samle mandskab og så var det bare afsted. Vi vidste, at vi nok ikke kunne nå sidste broåbning, så det var ned med "targabøjlen", så vi kunne komme under Kronprins Frederiks bro. Op med bøjlen igen, så gennem det snævre løb under Kronprinsessens Bro (lidt kongelig har man jo lov til at være!)
Vi fandt den tæt på den opgivne position. Den stod let på grunden, så med tilstrækkelig lang line kunne vi trække den fri.
Efter det administrative var overstået fortsatte de mod Jyllinge og vi returnerede til Lynæs i en smuk aften - de lyse nætter er kommet!
Ejeren var ikke medlem, men ville melde sig ind.