Corona og Dansk Søredningsselskab
Coronaen viser igen tænder og det er derfor endnu engang vigtigt at vi finder vores sunde fornuft frem igen.
Dansk Søredningsselskab har indtil videre ikke været en smittespreder og vi har under hele pandemien kunne opretholde et beredskab. Dette skal vi kunne blive ved, på trods af stigningen i smittet rundt om i landet. Det er super flot og det vil vi meget gerne fortsætte med. I har hver især på stationer båret os igennem denne periode, og nu er vi nød til at tage en tørn mere.
Man bør derfor på stationerne overveje følgende:
Sørge for at træning og operative hold holdes som små bobler, således krydssmitte kan undgås.
Undgå fysiske møder, såfremt det kan lade sig gøre.
Rengøre overflader / Udstyr.
Huske at benytte håndsprit.
Holder afstand.
Derudover er det også vigtigt at man som frivillig også:
Melder fra, såfremt man føler sig sløv eller har symptomer/mistanke på smitte.
Har nære kontakter til personer i riskogruppe.
Benytter håndsprit.
Brug af værnemidler, i tilfælde af man ikke kan holde afstand.
Faktisk alt det som i allerede har været så gode til, gennem hele pandemien, dog er vi desværre nød til lige at tage en dans mere med corona.
Har du nogle spørgsmål, bekymringer eller andet, så er du altid velkommen til at give et kald på 27601116 eller skrive en mail til [email protected]
Med venlig hilsen
Kristian Hansen
Sekretariatet