Til alle frivillige
Vi har netop fra regeringen og sundhedsmyndighederne hørt at smittetallet er alarmerende stigende. Der er grebet ind overfor en række aktiviteter i 38 kommuner og myndighederne frygter konsekvenserne af den større interaktion i familierne hen over jul og nytår.
FU har efter pressemødet drøftet konsekvenserne af de oplysninger, som vi har modtaget i dag.
Vi er meget stolte over, at vi hidtil har løst alle opgaver på trods af de vanskelige forhold vi har måtte agere under. DSRS ønsker, at alle frivillige skal have en god og tryg jul, hvor vi ikke er med til at starte nye smittekæder. Derfor har FU besluttet, at alle stationer skal lukke ned for de daglige aktiviteter, træning samt socialt samvær. Stationerne skal kun respondere på hændelser, hvor den vagthavende skønner, at der kan være fare for liv. Det betyder at vagttelefonen forsat skal være åben.
Disse restriktioner gælder foreløbig frem til den 3. januar.
Lukningen vil blive slået op på www.dsrs.dk ligesom vi meddeler JRCC vores beslutning.
Deltager man i undervisning fx i sejlklubben og den ikke er berørt af restriktionerne, skal man nøje overveje om det virker forsvarligt at deltage. Det er naturligvis en personlig overvejelse, som DSRS respektere, men hvis man deltager i undervisningen, kan man ikke samtidig være på vagtlisten.
Spørgsmål som opstår i anledning af denne delvise nedlukning rettes til Kristian ([email protected] / 27601116)