Ejer havde netop købt en brugt sejlbåd i Helsingør og på vej hjem til Lynæs. De havde sat sejl, men valgte pga den opfriskende vind ( 4-5 ms fra SØ) at bjærge sejlet.
Motoren ville ikke starte, båden begyndte at drive ind mod en position mellem drive in og færgerne.
Vi fik melding på, at de lå ved Kronborg pynten. Ved opkald til havaristen fandt vi ud af sagens alvor, der var 3 voksne og 1 lille barn ombord - de var meget bekymret over situationen.
Vi kom, efter et par minutter frem til havaristen, som havde kastet anker. Båden lå ca. 2- 3 meter fra stenene, med stævnen mod land. Vi fik fat agter og trukket havaristen ud, indtil vi kunne få fat i stævnen.
Havaristen blev herefter slæbt til Helsingør.
De reddere personer var lykkelige og ville tage kontakt til vores station i Lynæs for indmeldelse.