Ukendt lækage

Ukendt lækage

Ejer sejlede fra Helsingør Nordhavn med kurs mod Ven.
Der var høj sø og nordgående strøm så båden bevægede sig livligt på søen og farten var under passage af Kronborg kun 2 knob.
Motoren begyndte at gå ujævnt da propelleren sugede luft i den hårde sø.
Ejer åbnede derfor lugen til motorrummet og konstaterede vandindtrængning til op under propellerakslen.
Han besluttede derfor at gå ind i færgehavnen og tilkaldte DSRS.
Vi ankom kort tid efter til fods medbringende en transportabel lænsepumpe.
Der blev ikke konstateret yderligere vandindtrængning efter lænsningen.
Dog blev det observeret at kalfatringen nederst på spejlet var i dårlig forfatning og ejer vil efter ankomst til København tage båden på land og eftergå denne.
Ejer afventer nu at sø og vind lægger sig før sejladsen mod København.
Han takkede for vores hurtige assistance.

Station: 
Udrykning: 
Onsdag, 8. august 2018 - 12:45
Hjemkomst: 
Onsdag, 8. august 2018 - 13:45
Bådfører: 
Landkoordinator: 
Vagtcentral: 
Direkte
Båden bugseret til: 
-
Ejer var medlem.: 
Ja