10 personer fanget i mørket
Station Helsingør blev ringet op af JRCC klokken 00:35 med besked om at der lå en 44 fods sejlbåd med motorstop ud for Rungsted Havn. Der var ikke mindre end seks voksne og fire børn ombord, der alle var lidt utrygge over at ligge i nattemørket uden mulighed for at komme i havn.
Vi fik vækket tre søvnige reddere og sendt Rescue Heimdal afsted. De trak båden ind til Rungsted så både børn og voksne kunne komme hjem i seng. Havaristen var ikke medlem, men vil bestemt melde sig ind.