MINDRE MOTORBÅD MED MOTORSTOP I BLÆSEVEJR
14 Sept - Mindre motorbåd med 2 voksne, 2 børn og en hund ombord, har fået motorstop mellem Lyntetten og Middelgrunden. Det er frisk blæsevejr, båden gynger en del, og søsygen har indfundet sig blandt flere ombord. Efter kort søgen i området bliver havaristen fundet og et slæb anlagt. De bugseres til Lynetten og placeres ved rampen, så båden senere kan hentes på trailer. Efter en is og lidt fast grund under føderne har alle det godt igen.