Motorstop
DSRS Vordingborg kontaktes direkte af ejer af 21 fods speedbåd med motorstop i Grønsund mellem Bogø og Stubbekøbing. DSRS Vordingborg samler mandskab og Rescue Vordingborg afsejler til Grønsund. Her finder de hurtigt havaristen, der er drevet ca. 1,5 sømil mod øst. Rescue Vordingborg får hurtigt gjort en slæbeline fast i havaristen og bugserer denne til Stubbekøbing Lystbådehavn. Efter havarist er fastgjort til kajen sejler Rescue tilbage til hjemhavn.