22 fods sejlbåd med anerkæde rundt om roret
Opkald fra JRCC
En 22 fods sejlebåd ved Skødstrup, syd vest for Bogense havde kastet anker for natten. De havde netop købt båden og var på vej mod Samsø.
Da de skal afsted her til morgen ser de, at deres ankerkæde har viklet sig om deres ror. De forsøger selv at få kæden fri ved at hoppe i vandet og dykke ned, men uden held.
Baltrum med besætning afgår fra Juelsminde havn og får kontakt. En af de frivillige hopper i vores gule svømmedragt og hopper i vandet. Efter et par ture under vandet, lykkedes det at få kæden fri, og havaristen kan igen sætte kursen mod Samsø.
De var ikke medlem, men vil melde sig ind.