
Bemærkelsesværdig adfærd
Søredning nr. 05/2022:
Under forskydning og efter afsluttet SAR NAVEX ( Eftersøgning & Redningsøvelse/Flåde øvelse) med Patruljebåd P521 FREJA i Køge Bugt ved Stevns, blev der afholdt en fremvisning af FREJA's overvågningsudstyr for de frivillige reddere ombord. Her bemærkede en vågen DSRS'er fra Køge en sejlbåd med en bemærkelsesværdig og underlig adfærd tæt på Køge Sønakke.
Fok og storsejl var oppe, ankerlinen var kastet og kunne ses at være stram og tilmed hang der en del fendere udenbords. FREJA's besætning fik tilkaldt Rescue Hugin der deltog i øvelsen tidligere, og som var på vej retur til Køge Havn. Besætningen på Hugin returnerede til området og tog kontakt til Sejlbåden.
Ganske rigtigt -sejlbåden lå for anker med alle sejl sat og var meget tæt på en grundstødning. Der var ingen vind til at drive skibet frem og motoren var endvidere defekt. Sejlskibet var netop afhentet i Køge Marina af den nye ejer og uheldigvis fanget i læ af Bøgeskoven.
Hugin fik sat et slæbetov i skibet og trak dette længere ud på mere åbent vand, hvorefter sejlene kunne fange vinden og ved egen fremdrift kunne der fortsættes mod den nye hjemhavn.
Den nye ejer var MEGET glad for, at DSRS var på vandet og i nærheden netop i dag samt og at de var blevet observeret fra FREJA og ikke mindst assistance fra Rescue Hugin. De var ikke medlemmer af DSRS , men fik en folder + en opfordring til indmeldelse & brug af redningsveste. Tak for hurtigt indsats til Sven P som bådfører og Flemming T, Morten R, og Kenneth K som reddere og besætning.
Forsat god weekend fra DSRS-Køge og sejl sikkert derude