
Junker 22 med defekte sejl og motor
Junker 22 på jomfrutur til Ærø. Den kom ikke langt før vi blev tilkaldt. Sejlet var flænget og motoren ville ikke mere. Vi havde store problemer med at finde båden. Den angivne position var tæt ved Æbelø, men vi fandt havaristen mellem Trellenæs og Juelsminde. Vi fandt ud af hvorfor: Navigatoren var defekt, og den ændrede ikke på positionen undervejs. Det så vi, da vi havde en mand ombord på Junkeren for at assistere med etablering af slæbet mod Bogense.
Vi fik skipperen i læ for at få varmen og også se til drengen ombord. Han var noget søsyg, men det hjalp lidt på det, da vi kom i havn - og havde en bamse med, som han fik.