
Katamaran husbåd med defekt motor
Vi blev kontaktet direkte af en ny husbåd/katamaran-ejer, der netop havde købt en båd i Dragør. De var på vej mod Greve Marina, da båden skulle på land. De havde maskinskade på den ene motor og ønskede assistance til at komme ind i havnen. Vi aftalte, at de ville sejle mod Greve Marina, og vi ville møde dem uden for havnen.
Det var ikke nogen nem manøvre, da båden var 6 meter bred og 13 meter lang, men de kom sikkert ind til kajen. Ejeren ville melde sig ind i www.dsrs.dk.
Vi returnerede til Køge Marina og klargjorde redningsbåden til den næste opgave.