
Læk i Østersøen
Aquador 28 ringer til DSRS Faxe Ladeplads kl. 08.28. Tager vand ind på position ud for kirken på Stevns Klint. Gør fart med lænsepumpe kørende.
Rescue Liv bemandes med tre mand og lænsepumpe. Aquador 28 når i havn i Rødvig inden Rescue Liv når frem og afmelder, men Rescue Liv fortsætter.
Aquador 28 ringer igen og beder om assistance med lænsepumpe samtidig med at Rescue Liv anduver Rødvig. DSRS Faxe Ladeplads assisterer med pumpe, forhaling til kran og ilandtagning samt tlf. til mekaniker mm.
Rescue Liv returnerer til Faxe Ladeplads kl. 10.45.