
Mindre sejlbåd på grund ved Brandsø
Omkring Klokken 18 får vi en melding fra JRCC om, at en 26 fods sejlbåd er gået på grund nord/øst for Brandsø. Personen ombord har ledt på øen for evt at finde nogen der kan hjælpe, men øen er ubeboet!
Da vi ankommer er det blevet mørkt og vi finder grundstødte på modsatte på side af øen på en bådebro . Han kommer ombord og kan hurtigt lede os frem til sin båd. Efter fritrækning, trækker vi ham til Fønsvig.
Herefter retur mod Faaborg hvor vi går fra borde godt over midnat.