Når en sejlbåd går i land...
Kender du den gamle sømandssang "Når en sailor går i land"? Det var lidt den melodi vi nynnede, da vi kom ud til en grundstødt båd. For den stod så tæt på land, at skipper faktisk kunne hoppe i land. Så vi måtte nærme os med største forsigtighed, så vores båd ikke lige pludselig stod parkeret ved siden af havaristen.
Så vi trimmede den ene motor helt op og trimmede den anden op til overfladen, så vi både havde fremdrift og styreevne. Så satte vi en fra vores besætning i vandet, og han gik lige så fint hen til havaristen og fik rigget vores trosse mens vi forsigtigt bakkede ud til det var lidt dybere. For vi havde brug for alle vores 500 hypheste til at trække havaristen fri. Og det krævede jo, at vi havde noget mere vand under kølen.
I et smukt samarbejde - på en lige så smuk forårsdag - fik vi stille og roligt trukket havaristen fra, og kunne nyde en solbeskinnet sejlads til nærmeste havn.
Så det var både en glad havarist og en glad besætning, der kom hjem den dag.
Husk, at vi hjælper alle, og hvis du ikke allerede er medlem, så meld dig ind i dag :-)
Du sender bare en SMS til 1416 med teksten "DSRS"