
Nyindkøbt sejlbåd på vej til Holland fik motorstop
En hollandsk besætning var på vej hjem til Holland med en nyindkøbt sejlbåd. Da motoren strejkede ca. 1 sm øst for Rungsted Havn ville de gerne have hjælp til at komme sikkert i havn., De var ellers meget erfarne sejlere, men at anduve fremmed havn i en ny båd - og med ringe vind havde de selvfølgelig ikke lyst til. Vi sendte RESCUE HEIMDAL med 3 mand, der tog båden sikkert til gæstemolen. De ville donere et beløb til DSRS som tak for hjælpen.