
Rorskade på ketchrigget stålbåd
En tysker kom i vanskeligheder da de pludselig ikke kunne bruge roret og motoren tog omdrejninger. Det viste sig at akslen er hoppet ud af gearet og havde skubbet sig bagud i roret. pludselig havde de ikke mulighed for fremdrift og at kunne manøvrere.
De kontakter JRCC som ringer til vagthavende i Juelsminde og aktionen er i gang.
At trække dem er besværligt for deres ror styrer hele tiden mod bagbord så hele turen går med et "skævt" træk.
Ud for Juelsminde kommer gummibåden Slæberen til assistance så den kan bremse og hjælpe med at manøvrere havaristen ind på plads. Det er ikke ligetil at skubbe en 20 tons båd rundt der trækker ret så meget til bagbord, men med både plan A, B og C gik det fremragende. Der var også mennesker på havnen der hjalp til med fortøjninger hvilket var en stor tilfredsstillelse.
Tyskerne er glade og Loke er klar til næste udkald.