
Sejlbåd med knækket mast
Vi havde netop afsluttet en assistance opgave, da vi på vej hjem ser en 34 fods sejlbåd med knækket mast, der er på slæb efter en anden sejlbåd. Vi sejler hen til båden og tilbyder vores assistance med at få båden bugseret sikkert i havn. Vi overtager slæbet og lægger os på siden af den havarerede sejlbåd. Da det er en stor båd med både mast og sejl slæbende i vandet og der stadig er en del vind, så er det en udfordrende opgave og vi ender med at have en afdrift på ca. 45 grader og fylder derfor godt i bredden. Trods vind og afdrift lykkes det at få båden fint ind i til mastekranen i bunden af havnen.