Tang omkring skruen og ingen fremdrift.
Et medlem ringer direkte til DSRS Vordingborg og beder om assistance til, at blive bugseret til Vordingborg Nordhavn, da han har fået tang i og omkring skruen og ikke har nogen fremdrift. DSRS Vordingborg indkalder hurtigt en besætning og Rescue Ran sætter kurs mod havaristen som har kastet anker 2 sømil øst for Farø lavbro. Fremme ved havaristen får besætningen monteret en trækline og bugseringen påbegyndes. I Vordingborg Nordhavn er det meget trængt med pladsen, men det lykkedes, at finde en plads og havaristen bliver lagt sikkert til kaj i det bageste basin. Rescue Ran sætter atter kurs mod egen hjemhavn i Masnedsund Havn. efter ca 10 minutter ligger Rescue Ran igen på dok.