Tør for benzin
Vi blev kaldt ud af JRCC, der havde fået et opkald fra en 25 " speedbåd, der var løbet tør for benzin. Båden var nyindkøbt, men benzinmåleren var desværre defekt og viste 1/4 fuld, da de løb tør for brændstof lidt syd for Kronprins Marys Bro.
De var lette at finde (selv om der var opgivet forkert position) og var glade for at blive taget op og trukket til Skuldelev havn, deres hjemhavn, og den nærmeste.
Der var lidt blæst på udturen, broen var lukket for natten, så det var igen ned med Targa-bøjlen, så vi kunne komme under Kronprins Frederiks Bro. Og det samme den anden vej retur.
Hjemturen var smuk - de lyse nætter, svag vind og små bølger; og næsten fuldmåne.
Ejeren meldte sig ind.