22 fods sejlbåd fanget i bundgarn
JRCC beder om hjælp til 22 fods sejlbåd, som har problem med bundgarn, imellem Rødvig og Faxe Ladeplads. Da bådejer pludselig melder om vandindtrængning, alarmeres både beredskab og Klintholm.
Beredskabet sejler personen fra båden til Faxe Ladeplads. Klintholm trækker båden fri af bundgarnet og søredningen bugserer båden til Faxe Ladeplads. På vej til Faxe Ladeplads konstaterer vi en knækket søventil, som midlertidig lappes og i Faxe Ladeplads bankes en træprop i, så båden kan holdes sig flydende. Herefter returnerer RV i god søgang tilbage til Vordingborg.