27 fods sejlbåd uden motorkraft
Opkald kl.: 09:14 fra JRCC om en 27 fods sejlbåd uden motor kraft med 2 personer ombord. Båden havde en udenbords motor men motorbeslaget var pludseligt knækket og motoren kunne ikke bruges. Der var ingen vind og derfor drev båden med strømmen. Der blev kaldt en besætning ind og Rescue RAN satte kurs mod havaristen, fremme ved havaristen blev der fastgjort et slæb og havaristen blev slæbt til Masnedsund havn. Rescue RAN blev tanket og er klar til næste udkald.

