29 fods motorbåd med motorstop
JRCC beder DSRS Vordingborg om at assistere en 29 fods motorbåd med motorstop. Havaristen ligger i sejlrenden umiddelbart vest for Masnedsundbroen. DSRS Vordingborg samler besætning og Rescue Vordingborg afsejler til havaristen. Vel fremme rigges hurtigt en slæbeline til og havaristen slæbes ind til Masnedø Marine Center. Herfra fortsætter Rescue Vordingborg på ny opgave.