29 fods "Signatur" på meget lavt vand
Panik ombord lød første melding, som vi modtog via Nordfalken. Båden ifl deres oplysninger lå mellem Tunø og Samsø, og var gået på grund. Vi var jo i nærheden, så vi tog opgaven.
Vi forsøgte at finde båden, men forgæves. Efter nogen tid fik den korrekte position på båden. Det var langt oppe i Århusbugten.
Vi finder båden, men sejler forbi, da der bades lystigt fra båden. Øjensynligt er der ikke nogen panik. Bådejeren ringer til os, hvorfor sejler I videre? Vi vender om - sætter gummibåden i vandet - og konstaterer, at bådføreren øjensynligt er appelsinfri, men den store besætning er absolut ikke.
Vi får etableret et meget langt træk. Vi må have alle meter ude, og kunne langsomt slæbe båden fri.
Den lange slæbetrosse blev overset af flere sejlende, og vi måtte flittigt bruge hornet for at kunne udføre opgaven.
Signatur 270 - eren blev bragt flot, og fortsatte for egen kraft, og vi kunne vende tilbage til den forrige havarist, som lå for anker syd for Tunø.
Umiddelbart efter opgavens løsning kom Nordfalken forbi, de havde set os på AIS, og var ikke klar over, at vi havde arbejdet så langt mod nord, da vi fik opgaven.