37 fods tysk sejlbåd grundstødt på Møllegrunden ved Endelave
Udkald 45#
Gul udkald indkommer kl. 22:10 via havnemester på Endelave havn som ser en båd ligge på grund udenfor havnen.
Rescue Freja afgår fra Juelsminde kl. 22:30 og ankommer til området kl. 23:00.
Vi begynder at afsøge området ved hjælp af vores radar og først efter en times tid finder vi vej ind til havaristen, det er lidt en labyrint at finde ind på det lave område.
To redningssvømmere som får kamp til stregen af stærk strøm kommer med besvær ombord på havaristen som ligger på 25 cm vand.
Det viser sig at bådens destination var Samsø men havaristen er faldet i søvn og går på grund ved Endelave.
Båden ligger med fulde sejl, og vores reddere begynder at rebe sejlene, der er svag vandindtrængen grundet rorskade, dog ikke værre end lænse pumpen kan magte det, efter inspektion af båden laves plan om fritrækning ved næste højvande, omkring kl. 10:00 næste dag.
JRCC orienteres om situationen og Freja returner til Juelsminde.
Havaristen lover at han stadig er der når vi kommer tilbage, humoren fejlede ikke noget :-)