Aktion nr 148 Stranding ved Dragør
Vi fik en alarm fra Lyngby radio at en 27’ Granada, med en pax ombord, var strandet ud for Dragør og havde brug for hjælp.
Vi fik hurtigt sat et hold på fem mand og afgik med Rescue Njord mod havaristen.
Vi fik fordelt opgaverne så alle vidste hvad de skulle gøre når vi kom frem.
Fremme på stedet besluttede vi at sætte den ene bådfører samt en redder over til havaristen for at tage bestik af situationen og handle ud fra det.
Det var en vanskelig opgave men med godt sømandskab og samarbejde lykkedes det at få to mand sikkert over på havaristen.
Det blev hurtigt klart at havaristen stod godt og grundigt fast, vi lagde en plan og gik i gang med opgaven.
Fra Rescue Njord kastede de en trossen over til havaristen som vi hurtigt fik sat fast og så kunne Njord begynde at trække os fri af grunden
Det krævede stor koncentration for alle fem redningsmænd især ham der stod ved roret, men det lykkedes at få havaristen trukket fri og slæbt ind i havnen, efter at have tjekket for utætheder kunne han starte motoren og selv lægge til kaj.
Efter endt operation kunne vi sejle sikkert tilbage til Lynetten og få båden gjort klar til evt næste opgave.
