Askespredning i Lynæs
Vi har den 22/9 været med til askespredning til søs ved Kulhuse/Sølager af en af vores MEGET afholdte reddere, Dan Spengel.
Det forgik fra færgen ”Columbus” og med SAR Lynæs som følgebåd, og der var fyldt op på færgen med nære pårørende, slægt og venner.
Helt i Dans ånd og sind var det solskinsvejr og med kuling over indsejlingen til Roskildefjorden, hvor vi har haft mange dejlige sejlture med Dan. Det var en meget bevægende og flot oplevelse, som vi er taknemmelige for, at vi fik lov til at deltage i.
Vores tanker går til Dans hustru, børn og de øvrige deltagere ved askespredningen.
Tak fordi vi fik lov til at kende Dan, Dans humor, skarpe vid og hans lune smil.
På vegne af DSRS - station Lynæs
Bo Vinten-Johansen