Bavaria 34 på grund indløbet til Attrup Havn
34 fod Bavaria på grund ved indløbet til Attrup Havn. De var gået ind aftenen før. Da de skulle afsted om morgenen var vandstanden faldt pga. østenvind så meget, at de havde besvær med at gå ud fra pladsen. DSRS Løgstør blev kaldt. På vej ind til Attrup kunne vi se, at det kunne blive kritisk med vanddybden. Vi fik ham fri, men på vej ud, han sejlede for egen kraft, gik han igen på grund. Vi forsøgte at hjælpe ham i havn igen så han kunne vente på højvande hvilket var kritisk, da vinden ville fortsætte med at være i øst de næste par dage, hvilket ville æde tiden op, hvor de skulle sejle skibet til Middelfart. Der var nu så lidt vand i havnen, at han slet ikke kunne gå derind. Desperationen steg, og som en sidst løsning lodede vi vanddybden for ham hvilket resulterede i, at han lige nøjagtigt kom ud i hovedrenden. Alt endte således lykkeligt, og han kunne forstsætte sin færd.