Bayliner uden fremdrift
JRCC kontaktede os under den foregående opgave på vej mod Nyborg Havn, hvor vi havde en lille jolle på slæb. En Bayliner havde efter en kort tur fra Mullerup Havn fået problemer med skruen, og besætningen havde brug for assistance.
Efter aflevering af jollen til ejeren satte Rescue Freja kursen mod positionen syd for Mullerup. Havaristen blev hurtigt lokaliseret helt inde under land. Vi anvendte vores U SAFE‑drone til hurtigt og effektivt at bringe en slæbetrosse ind til båden, mens vi selv holdt sikker afstand.
Efter en kort slæbetur til Mullerup Havn kunne besætningen lægge Baylineren til ved deres egen plads. Rescue Freja og besætningen kunne herefter vende stævnen mod Kerteminde i den flotte solnedgang.

