Bianca 27 grundstødt i Guldborgsund
Politiet ringer til DSRS Vordingborg og beder om vi kan hjælpe ejer af Binca 27 grundstødt ca. 200meter NØ for Hjelm Bådelaug(54°48,47'Nord 011°47,01'Øst) i Guldborgsund. Havaristen var tidligere på dagen bjærget i land og er i bådlaugets klubhus. DSRS Vordingborg samler besætning og Rescue Vordingborg sendes af sted til Hjelm Bådelaug. Fremme i Guldborgsund viser det sig at Biancaen er grundstødt under Falstersiden ved Klodskov Nakke (54°48,83'Nord 011°47,56'Øst). Havaristen bliver fragtet ud til sin båd og Rescue Vordingborg får trukket havaristen fri. Havaristens motor kan ikke startes da en slange er hoppet af motoren og udstødningen står ind i kabinen. Derfor bugseres havaristen til Fiskeri- og Lystbådehavnen i Nykøbing Falster. Ved ankomsten sendes havaristen til skadestuen for ekstra tjek af kulilteforgiftning. Herefter sejler Rescue Vordingborg tilbage tilsin hjemhavn i Masnedsund efter en tur på 46 sømil.