Dansk Søredningsselskab åbner station nr. 12 i Assens
Stationen i Assens har været længe undervejs. På grund af corona-pandemien har det taget tid at uddanne, træne og at få båd og landfaciliteter på plads.
Coronaen er også baggrund for, at man ikke afholder en større ceremoni med båddåb og officiel åbning af stationen. Den ceremoni er udskudt til situationen er lidt mere normal.
Etableringen af stationen i Assens er sket i et godt samarbejde med Assens Marina og Assens Sejlklub, som velvilligt har stillet henholdsvis havneplads og lokaler til rådighed for Dansk Søredningsselskab.
Sejlere som har behov for assistance kan fremover kontakte den vagthavende på tele 2760 1111