Den varme olie
Emil ringer kl. 12.42 til Ulf, vores permanente vagttelefon. Emil har købt en 23 fods motorbåd og er, sammen med en ven, undervejs mod hjemhavn i Guldborg. Ved Stevns Klint lyder alarmen. Motorolien er varm.
Ulf bemander Landbase og snart efter stævner Rescue Liv ud med Gert som bådfører og tre skarpe reddere. Kl. 13.28 er Rescue Liv fremme. I godt humør og i godt vejr. Herfra er det blot at trække Emil og hans ven til Rødvig i ro og mag.
Rescue Liv bjærger det gode humør hele vejen retur til Faxe Ladeplads! Livet er herligt!