Eftersøgning af Jolle observeret ved Humlebæk
Udkald ved JRCC, pga observeret drivende jolle ved Humlebæk i kraftig nordvestlig vind. Vi sejlede til den af JRCC beregnede position og afsøgte området. JRCC kaldte os op og bad os koordinere med SSRS Rescue Øresund som også var ankommet da de var på vej til service. Efter afsøgning af Nivå bugt området bad JRCC os om at afsøge linjen fra Vedbæk til Kyrkbackan. Da svenskernes navigationssystemer var midlertidigt ude af drift blev det os der var OSC og vi bad Rescue Øresund sejle parallelt med os 0,5 sømil sydligere. Afsøgning gav intet resultat og efter møde med vores svenske kollegaer i Kyrbackan havn of afblæsning fra JRCC blev vi enige om at afsøge hver vores side af Ven og derefter sejle hjem. På vej hjem gik vi ret igennem kraftig tordenbyge og fik afprøvet hvor tydelig den var på radar.