En motorjolle løb tør for motor
Under det første egentlige (og udendørs) møde på stationen, siden nedlukningen, indløber der helt efter traditionen et udkald til en båd med motorproblemer.
Mens DSRS Køge er midt i et bådskift dækker de frivillige søredere i DSRS KBH og NORDEN RESCUE området.
Med god fart i den lille sø forlægger vi til området. Med en nøjagtig positionsangivelse finder vi havaristen med det samme.
Vi medbringer en jumpstarter så Fiskeren med succes kunne få gang i motoren.
Herefter eskorteres jollen til Køge hvor traileren ventede.
Det kommende medlem var glad og taknemmelig da vi sagde farvel ved kajen.