
En speciel opgave for Rescue Thor
Kl 18.47 indløb alarm fra JRCC om en motorbåd ved Æbleø, med motor problemer.
Normalvis er dette uden for vores område men vi mønstrede hurtigt en besætning og afgik Assens kl 19.10 med kurs nordpå.
Undervejs fra Assens fik vi kontakt med båden, en mindre speedbåd med 2 pax ombord
Ved ankomst til den uheldige båd kl 21.10, lå denne opankret og vi fik fastgjort en slæbetrosse, hvorefter ankeret blev hevet ombord på deres båd.
En time senere var båden sikkert fortøjret i Bogense havn og vi satte atter kursen imod Assens.
Ved ankomst til Assens, blev Rescue Thor tanket op, klar til nye opgaver.
Tilbagelagt distance 76,2 sm