
Endnu en solskinstur - motorstop
Dagens tredje tur bød på en lille familie, der havde taget båden ud for at nyde det gode vejr og bade lidt ved Julebæk strand nord for Helsingør. Men da de skulle hjem, så startede båden ikke. Det er en klassiker, som vi ser mange af. Heldigvis havde vi en besætning næsten klar i båden fordi den skulle tankes, så der var hurtig udrykning og den lille familie var snart tilbage på sin plads i Nordhavnen.