Fisker med garn i skruen - aktion 2/2021
Vi bliver kontaktet fra JRCC kl. 18:22 – en fisker har fået motorstop på en position omkring Attrup – Staun.
Jollen er en 16 fod Poca Jolle, hvid med grøn ræling
Vejret: regn, frisk sydlig vind 11 m/s, 2 graders varme
Charlie Victor1 afgår fra Løgstør kl. 18:53 og er fremme ved havaristen ca. 19:30
Der etableres slæb og fiskeren kommer ombord i CV1.
Kort tid derefter tabes slæbet – var ikke ordentlig fastgjort.
Da jollen driver hurtigt mod land og allerede er inde på smult vande besluttes det, at lade jollen drive for ikke at risikere havari på CV1.
CV1 er retur i Løgstør kl. 21:30, hvor fiskeren blev afhentet af sin familie.
Kl. 21:50 blev aktionen afmeldt hos JRCC og vi er klar til næste opgave.