Først en let grundstødning derefter motorstop
Vores vagttelefon ringer kl. 21:38.
Ejeren af en mindre motorbåd befandt sig ikke helt i sejlrenden inde ved Kalvebod Løbet og ramte derfor bunden. Han sejlede ud fra lavt vand og ville lige tjekke skruen på sin påhængsmotor og slukkede den derfor. Efterfølgende ville den ikke starte igen. Vi satte et hold på 3 friske gutter, som kørte mod stationen, da ejeren ringede og kunne fortælle at han nu havde fået gang i motoren igen. De valgte at blive siddende i et kvarter for at være sikre på at han ikke fik problemer med motoren igen.
Det gjorde han ikke; de kom i havn, og vores crew kunne derefter vende snuden hjem.