
Frisk luft i Kattegat
kl. 00:12 modtog vi et opkald fra 2 sejlere i Kattegat, som ikke kunne se sig ud af, at krydse til Hundested i det dårlige vejr.
Vi bemandede Rescue Sleipner med 3 mand og efter en del søgen og brug af en nødraket, fandt vi sejlerne, som var meget glade for at se os.
Vi bugserede dem til deres hjemhavn Hundested, og fik skubbet dem ind på en pæleplads.
04:30 var vi tilbage på stationen og så direkte hjem til gensyn med dynerne.