Grundstødning
Mens vi stadig var i gang med dagens 1. opkald modtog vi en melding om en grundstødt båd, fra en af vores reddere, som havde observeret den lille motorbåd fra land.
Vores redder valgte at skifte tøj og vade ud til den grundstødte båd, så vi kunne yde bedst mulig hjælp, og fortælle havaristerne at der var hjælp på vej.
Det viste sig desværre umuligt at komme tæt nok på, til at få et træktov over, men havaristen var hurtigt i vandet og kom ud og hentede vores træktov, så vi hurtigt fik trukket dem fri.
Årsagen til grundstødningen var motorproblemer, så vi bugserede dem til Kulhuse Havn.