Grundstødning ved Sjællands Odde
JRCC anmodede os om at hjælpe en 30´sejlbåd, der var gået på grund ved Sjællands Odde tæt under land. Da vi ankom til båden kunne vi se, at den stod hårdt på grunden formodenlig fordi vandstanden var faldet efter grundstødningen. Vi måtte trække hårdt for at få båden fri. Motoren virkede og den fortsatte for egen kraft, efter vores anvisning, mod Snekke Løbet.
Vi har efterfølgende haft kontakt med båden og der har man valgt at returnere til Odden Fiskerihavn ikke mindst med den dårlige vejrudsigt for de næste dage.