Hurtigt ud og hjem - ankeret ville ikke op
To herrer i en sejlbåd havde kastet anker nord for Helsingør på Lappegrund for at prøve fiskelykken. Men da ankeret skulle op, så havde det gravet sig uhjælpeligt fast i bunden - godt hjulpet af en nordlig strøm på 2-3 knob. De turde ikke starte motoren, da der var risiko for at få ankerlinen i propellen, så de ringede i stedet til os. Vi satte to mand i Rescue Freja og ved at sætte en line i deres anker og trække den modsatte vej, så fik vi hurtigt ankeret op og de to kunne komme sikkert i havn igen. Det hele tog kun en halv time - men der var dejligt på vandet i dag!