21 fods fiskebåd uden fremdrift

Lørdag kl. 10.52 modtager vi første opkald om båden der har mistet fremdriften, skrueakslen var gledet agterud af gearet, og skipper ønsker hjælp til at komme i havn. Kort tid efter modtager vi endnu et opkald, de har fundet en lokal der kan hjælpe, vi takker og glæder os over vi ikke skal sejle i den høje sø til Lillebælt. Men ca 12.30 får vi et nyt opkald, det var ikke muligt at få lokal hjælp, en nu temmelig kold skipper vil gerne have vores hjælp. Vi afgår fra Juelsminde mod Lillebælt og vi er kun lige ude af den trygge havn før vi får havets “kærlighed” at føle, hvis nogle var i tvivl er vi nu sikre på vi får en hård tur til Lillebælt. Pudsigt nok sagde ældstemand lige da vi forlod stationen “jeg kan hente jer, hvis I ikke vil sejle hjem imod bølgerne”. På vej mod Lillebælt sejler vi fra 7 - 23 knob, på trods af at motoren går med konstante omdrejninger, vi får vand ind af vores agterdør og vinduesviskeren ved navigatørens vindue bliver knockoutet af en bølge. Så vi er mere rolige efter vi har rundet Strib fyr, og begynder at holde udkig efter vores nu meget kolde havarist.vi finder ham lige nord for den nye Lillebæltbro og får hurtigt oprettet et slæb mod det gamle færgeleje ved snoghøj. Her får vi skubbet ham ind i den lille havn / lomme hvor der kun er plads til 6-8 mindre både. En meget taknemmelig skipper takkede og tilbød os nogle dåse cola`er - de var uden tvivl kolde og lovede han ville tegne medlemskab når hans fingre var tøet op. Undervejs har vi løbende haft kontakt til JRCC og vi kontakter dem nu igen, først for at melde opgave løst og dernæst for at vende vind og vejr som på dagen viser tænder, vagthavende fortæller at de har et par fartøjer i området og der er tale om 3-4 meter bølger som vi nu skal sejle imod til Juelsminde. Med vores tur til Lillebælt i tankerne- hvor vi trods alt sejlede med bølgerne, tager vi beslutningen om at gå i havn i Fredericia og som vagthavende sagde “det er en god beslutning og tak for jeres indsats”. I Fredericia havn er vi endnu ikke færdige med at fortøjre da et par motorbådsejere kommer hen og spørger efter vores foldere, de får nogle ekstra i hånden som de ville dele ud blandt øvrige sejlere i havnen. Vores ældste mand ankommer i bilen og siger “ja, jeg tænkte godt det kunne ende sådan her”, så går turen ellers mod Juelsminde på hjul. Denne tur var Jimmys første tur som redder, altid rart at få en første tur man ikke sådan lige glemmer, på fotoet står Jimmy agter og holder øje med havaristen efter vi sejler under Lillebæltsbroen.