
36 fods stålmotorbåd med motorstop
En 36 fods stålmotorbåd får i den stille aftenskumring motorstop vest for Knudshoved Odde på position 55°04.933'Nord 011°34.100'Øst. Ejer ringer til DSRS Vordingborg og beder om assistance til at komme i havn. DSRS Vordingborg samler besætning og Rescue Vordingborg afsejler mod havaristens position. Efter ca. ½ times sejlads er Rescue Vordingborg fremme, får fastgjort en slæbeline og bugseringen begynder i den kulsorte mørke nat på det vindstille hav. Rescue Vordingborg vurderer at motorbåden er for høj til at passere under Masnedsundbroen. Derfor bliver havaristen bugseret gennem Storstrømsbroen og øst om Masnedø til Masnedsund lystbådehavn. Her fortøjer man havaristen og Rescue Vordingborg returnerer til sin plads i havnen.