Nødsituationer:
Kontakt Lyngby Radio på VHF kanal 16 og aktivér eventuelt alarmknappen, hvis din VHF radio er med DSC.

Har du ikke adgang til VHF
Er der tale om livstruende situation, kontakt straks 1-1-2 som derefter vil stille dig videre.

Ved andre situationer kan Søværnets Operationscenter kontaktes på 7285 0505

Ikke nødsituationer:
Assistance til nærmeste havn
– kontakt vagthavende på den nærmeste DSRS station

Skjul kort
DSRS Løgstør
Afstand 6,279 km
DSRS Juelsminde
Afstand 6,376 km

DSRS Løgstør:

6,279 km


Operationsområde:

  • Mod vest: Feggesund - Nykøbing Mors - Hvalpsund
  • Mod øst: Gjøl
   


DSRS Juelsminde:

6,376 km


Operationsområde:

  • Mod vest: Horsens og Vejle fjord
  • Mod øst: Samsø, Æbelø over mod nordfyn
  • Mod syd: Gl. Lillebæltsbro
  • Mod nord: Tunø, Nordsamsø


redningsbåde

Stor redningsøvelse i Øresund - "alt kan ske her".

En kollision mellem to både i den nordlige del af Øresund. Den ene synker og besætningen på den anden ryger i vandet og spredes for alle vinde.

Det var scenariet for en stor SAR-øvelse, som DSRS Helsingør havde tilrettelagt og afviklede i weekenden. Deltagerne kom fra både Sverige og Danmark og fra forskellige dele af beredskabet – og det var meget vigtigt, understreger stationsleder i Helsingør, Anders Lassen:

”Øresund er et specielt farvand: Det er smalt, og der er utrolig meget trafik året rundt af alt fra små fiskejoller til oceangående gastankskibe og krydstogtskibe. Potentialet for en rigtig stor ulykke er altid til stede, og i den situation vil redningsenheder fra både Sverige og Danmark skulle kunne arbejde godt sammen. Derfor var denne øvelse vigtig”.

Deltagerne kom fra to DSRS-stationer: Helsingør og København, der deltog med tilsammen tre både. To stationer fra Svensk Søredningsselskab:  Råå og Höganäs deltog med tre både og en rescuerunner (jetski). Hertil kom Beredskab Helsingør med deres dykkerbåd og sidst men ikke mindst Marinehjemmeværnet med deres fartøj af 900-klassen ”Fænø” samt deres rib-båd, der under øvelsen fungerede som On Scene Coordinator (OSC).  I alt ti redningsbåde fra forskellige organisationer og lande og næsten 50 personer var involverede i øvelsen. I et område på næsten 30 kvadratkilometer mellem Snekkersten og Nivå var der udlagt i alt otte ”ofre” – nogle dukker og andre levende figuranter. Opgaven var at finde, behandle og evakuere disse og sikre, at ulykken ikke udviklede sig yderligere.

Øvelsen forløb rigtig godt. Besætningen på MVH Fænø gjorde et stort arbejde med at koordinere de mange enheder og tackle sprogvanskelighederne. I takt med at ofrene blev bragt til Fænø blev de ”behandlet” og trøstet. Imens ledte de andre søgeenheder videre i det store område. Erfaringerne fra øvelsen var rigtig gode og alle havde kun roser til overs for tilrettelæggelsen, hvilket glæder den ansvarlige øvelsesleder, Hans Henrik Møller fra DSRS Helsingør:

”Det var første gang vi prøvede at tilrettelægge en så stor øvelse, men alt gik heldigvis som det skulle”, siger han. ”Det skyldes ikke mindst en kæmpe indsats fra alle de frivillige på stationen, der bidrog med hjælp til forberedelse og afvikling af øvelsen. Fra dem, der sørgede for vand og mad til alle deltagere, dem der udlagde momenter i afsøgeområdet til figuranterne, der tilbragte en halv lørdag med at ligge i en redningsflåde eller på en båre. Heldigvis var vejret med os med sol og svage vinde hele dagen.”

Ifølge Hans Henrik Møller var der også vigtige erfaringer at tage med fra øvelsen: ”Nøgleordene fra en sådan situation er Organisation og Kommunikation: I den første fase af en større ulykke gælder det om at skabe sig et overblik og få hele redningsorganisationen op at stå. At få fordelt opgaverne til de mange enheder og få uddelegeret noget at ansvaret til andre, så OSC kan opretholde overblikket. Lige så vigtig er kommunikation. At være kort og præcis i meldingerne fra de forskellige enheder og udvise disciplin på radioen, samt at OSC hele tiden kommunikerer det store overblik ud til alle deltagerne, så de kender situationen, som den udvikler sig. Endelig skal man ikke undervurdere det personlige kendskab: At vi kender hinanden samt hinandens udstyr og kompetencer vil være afgørende i en ”skarp” situation.”

Alt i alt var det en øvelse, der var både lærerig og relevant og DSRS Helsingør glæder sig til en anden gang at kunne stå bag en tilsvarende øvelse. Næste gang måske i mørke og med lidt mere vind…

 

De støtter os

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gå ikke klip af vores nyhedsbrev ! Vi udsender et nyhedsbrev 6-8 gange om året, med nyheder, tips & tricks, gode tilbud fra vores samarbejdspartner samt anden god information. Tilmeld dig i dag og vær med !