Knækket ankertov
Anmodning om eftersøgning af lille speedbåd der havde revet sig løs ud for Korshage under et besøg i iskiosken.
Opkaldet kom mens vi var i gang med dagens 2. opgave, så vi måtte færdiggøre den før vi kunne starte eftersøgningen.
Da vi startede eftersøgningen var sidste melding, at båden ikke længere kunne ses fra kysten. Vi afsøgte området i vindretningen, men fandt ikke noget den første times tid. Vi kontaktede JRCC, for at høre om de havde fået nye oplysninger, og det havde de 😊 En tysk sejler havde fundet båden, og havde taget den på slæb med Havnebyen på Sj. Odde som destination, så vi aftalte at overtage den løsslupne båd, og bugsere den til Rørvig hvor ejerne ventede.
Glæden var til at spore, da vi afleverede båden til ejerne, som havde bilnøgler og andre ejendele liggende i båden.
Ejeren var ikke medlem af DSRS.