
Knækket mast midt på Øresund
Onsdag kl.14:50 blev vagthavende i DSRS-Helsingør kontaktet af en sejler, der lå mellem Ven og Rungsted. Masten var knækket og motoren sat ud.
Der blev hurtigt samlet et kompetent hold redddere og kl. 15:20 sejlede Rescue Heimdal afsted fra Helsingør.
Det lykkedes at få havaristen sikkert til Nivå, men det var nødvendigt at lade riggen gå til bunds i Øresund.