Landfast på Jonas Grund
En lille Bayliner med 3 personer ombord var gået på grund på 'Jonas Grund' i Roskilde Fjord ud for Skuldelev Havn.
De anmodede om assistance til fritrækning, og vi fandt dem hurtigt på den opgivne position. Der var desværre omkring 250 meter fra Rescue Thyra til havaristen, da vi var gået så tæt på, som vi kunne. Vi havde heldigvis en frisk redningssvømmer med, så efter en indædt kamp igennem den mudrede bund, lykkedes det at etable forbindelse med et træktov.
Fritrækningen gik uden besvær, og havaristerne var meget glade for vores hjælp, ikke mindst redningssvømmerens der måtte vade og kravle igennem den mudrede bund.
Havaristen havde meldt sig ind i DSRS, mens de ventede på hjælp 😉