Mindre sejlbåd på grund i Lovns Bredning (Løgstør 40/2020)
Udenfor vort normale dækningsområde - men fint vejr, så vi tager opgaven.
Vi kontaktes kl. 13:42 af JRCC.
En lille sejlbåd er på gået på grund i “bunden” af Lovns Bredning - 56 39.3N 09 18.8Ø
Aktuelt vejr: overskyet/regn, let sydlig vind 5 m/s, 19 grader
Landkoordinator, Holger, tager kontakt med havaristen og informeret dem om, at vi er fremme indenfor en god times tid
Havaristen meldte sig ind i DSRS for 2 dage siden :-)
Opgaven tages af Egon og Søren S.
Rescue Thyra afgår kl. 14:01
SITREP (situationsrapport) via AIS: kl. 14:20 passeres kompasafmærkningen ved Livø Tap, 15,3 knob
SITREP via AIS: kl. 15:06 passeres Hvalpsund, 15,5 knob - herefter forsvandt AIS signalet fra Thyra.
SITREP fra Thyra: kl. 15:55 meddeler Rescue Thyra, at de har trukket havaristen fri og sætter kurs mod Løgstør - Lyngby Radio er underrettet via VHF.
SITREP via AIS (der igen har forbindelse): kl. 16:50 passeres kompasafmærkningen ved Livø Tap igen, 17,3 knob
Rescue Thyra ankom Løgstør kl. 17:23 hvor der blev tanket og klargjort til næste opgave